Fortrydelsesret
Sidst opdateret: 31. oktober 2026
Køber du som forbruger en betalt plan, mere lagerplads, en kort adresse eller et eget domæne hos Skyen.live, har du 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Det gælder, uanset hvor i verden du bor. Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået. Du behøver ikke give en grund. Køb til en virksomhed eller forening er ikke omfattet.
Sådan fortryder du
Giv mig besked, inden fristen udløber. Det er nok, at du sender beskeden inden for de 14 dage. Skriv til support@garbaek.it, eller send et brev til Garbæk IT, Thybovej 13, Knudstrup, 8620 Kjellerup, Danmark. Du kan bruge formularen nederst, men det er ikke et krav.
Hvis tjenesten er begyndt
Skyen.live begynder med det samme, når du har betalt, fordi du beder om det i et afkrydsningsfelt, inden du betaler. Fortryder du derefter, skal du efter forbrugeraftalelovens § 25 betale forholdsmæssigt for det, du allerede har fået. Resten får du tilbage.
- Plan, lagerplads og gavekort til egen konto: Du betaler for dagene frem til din besked. Eksempel: Fortryder du en plan til 99 kr. om året efter 10 dage, betaler du 2,71 kr. (99 kr. × 10 / 365) og får 96,29 kr. tilbage.
- Kort adresse: Fortrydelsesretten ophører, når adressen er oprettet, fordi ydelsen så er fuldt leveret. Du har sagt ja til det, inden du betalte. Fortryder du, før den er oprettet, får du hele beløbet tilbage.
- Eget domæne: Fortrydelsesretten for aktiveringen (99 kr.) ophører, når domænet er aktiveret. Du har sagt ja til det, inden du betalte. Fortryder du før aktiveringen, får du hele beløbet tilbage. Dit første domæne til 199 kr. omfatter også et år Starter (100 kr.). Den del afregnes forholdsmæssigt ligesom en plan.
- Gavekort til en anden: Du kan fortryde, så længe gavekortet ikke er indløst, og får hele beløbet tilbage.
Tilbagebetaling
Du får pengene tilbage senest 14 dage efter, at jeg har fået din besked, på det samme betalingsmiddel og i den samme valuta, som du betalte med. Det koster ikke noget. Når du fortryder, ophører det købte. Din gratis konto kan du beholde.
Standardfortrydelsesformular
(Udfyld og returnér kun formularen, hvis du ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende.)
- Til Garbæk IT, Thybovej 13, Knudstrup, 8620 Kjellerup, Danmark, support@garbaek.it
- Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min aftale om levering af følgende tjenesteydelse: ______
- Bestilt den: ______
- Forbrugerens navn: ______
- Forbrugerens adresse og kontoens brugernavn: ______
- Forbrugerens underskrift (kun hvis formularen sendes på papir): ______
- Dato: ______